Bogduellen

"Du skulle være gået" af Daniel Kehlmann

Måske kender I det, at man altid læser indenfor den samme genre, det kan være krimier, historiske romaner eller fagbøger om et bestemt emne. Vi – Anders, Vibeke og Eva – kender det i hvert fald og vi har derfor besluttet, at vi hver måned giver hinanden en litterær udfordring, en opfordring til at læse noget, vi selv har været begejstret for og som den anden måske ikke har fået øje på. Det kan være bøger, hvor forsiden ikke er umiddelbart appellerende, en forfatter, vi har hørt om, men aldrig nået at læse noget af eller måske en genre, som umiddelbart ikke siger os noget.

Vi håber I, sammen med os, får lyst til at gå på opdagelse i litteraturen og kaste jer over de skjulte perler. 

Kære Anders

Du er jo allerede blevet præsenteret for en krimi, som er en genre, du normalt ikke læser. Nu vil jeg gerne udfordre med en lille, urovækkende gyser, nemlig Daniel Kehlmanns ”Du skulle være gået”.  En midaldrende, mandlig manuskriptforfatter, som vi aldrig får navnet på, lider af en skriveblokade efter en stor succes med et filmmanuskript. Han har derfor lejet en stor hytte i bjergene med sin kone, Susanne og deres 4-årige datter, Esther.  Ude fra den rene idyl, men ægteparret skændes og der sker snart uhyggelige og uforklarlige ting og sager. Der er billeder, som er der og så pludselig er væk dagen efter, han hører stemmer og ser skikkelser og en lokal kvinde råder familien til at skynde sig væk. 
Daniel Kehlmann er en af Tysklands mest solgte forfattere. Jeg synes selv, at psykologiske thrillere er noget af det mest uhyggelige, men her sker der så mange overnaturlige ting, at det blev for urealistisk for mig. Jeg er spændt på at høre din mening….

Kære Eva

     Tak for udfordringen med denne lille, psykologiske og klaustrofobiske gyser. Ligesom da jeg læste Den hengive Hr. X, hvor jeg tidligere havde læst et par Dan Brown krimier inden udfordringen, er denne bog faktisk heller ikke min første gyser. Jeg har læst en enkelt gysernovelle tilbage i gymnasiet, Edgar Allen Poes Tell-tale Heart. Mit kendskab til genren må derfor stadig siges at være på et meget lille sted. Det er da også yderst sjældent, at jeg sætter mig ned og ser en gyserfilm, så ikke engang dér fanges jeg ind. En af dem, jeg dog har set, er filmatiseringen af Stephen Kings Ondskabens hotel, som jeg synes Du skulle være gået trækker flere paralleller til.

     Bogen med sine små 100 sider nåede dog at fange mig ind – dog ikke af uhyggen. For af en såkaldt gyser at være fandt jeg den nærmest ikke uhyggelig. Mest af alt, som du skriver, urealistisk og overnaturlig. Men det gjorde mig egentlig ikke noget. Man følger som sagt en mandlig manuskriptforfatter, hvis relation til sin kone kommer på prøve gennem denne uges skriveferie i alperne. Og det er her, at ubehaget indtræffer. For huset er ikke bare et hvilket som helst hus, men det fungerer nærmest som en portal ind til en anden dimension, som man kan risikere at blive fanget i, hvis man ikke er påpasselig. Alt imens vi følger jeg’ets forsøg på at færdiggøre sit manuskript inden en nærliggende deadline, bliver vi også lukket ind i hans og Susannes problemer i forholdet. Huset er på mange måde et billede på det skred, der er sket i relationen mellem de to mennesker.

     Romanen har også sine sjove indfald. Især er et besøg i den lille lokale købmand, hvor købmanden skal ud at hente hver enkelt vare en ad gangen, et højdepunkt i fortællingen. Det fremstod både komisk og gav en mystisk stemning, jeg egentlig gerne ville have været noget mere i.

     Hvis man finder mild uhygge, flerdimensionalitet og det man kalder liminal spaces interessante, så tænker jeg også man vil kunne lide denne. Alt i alt passer det mig nu meget godt, at den ikke var længere – og så jeg må få læst en gyser, der gør mig mere bange en dag!

Tidligere bogdueller