Bogduellen

Måske kender I det, at man altid læser indenfor den samme genre, det kan være krimier, historiske romaner eller fagbøger om et bestemt emne. Vi – Anders, Vibeke og Eva – kender det i hvert fald og vi har derfor besluttet, at vi hver måned giver hinanden en litterær udfordring, en opfordring til at læse noget, vi selv har været begejstret for og som den anden måske ikke har fået øje på. Det kan være bøger, hvor forsiden ikke er umiddelbart appellerende, en forfatter, vi har hørt om, men aldrig nået at læse noget af eller måske en genre, som umiddelbart ikke siger os noget.

Vi håber I, sammen med os, får lyst til at gå på opdagelse i litteraturen og kaste jer over de skjulte perler. 

Kære Eva

Du ved jo, hvor meget jeg afskyr, hvis der bliver krummet så meget som et knurhår på et dyr – både i virkelighedens og fiktionens verden. Derfor vil det nok undre dig, når jeg udfordrer dig til at læse ”Når vi ikke længere forstår verden” af Benjamin Labatut. For jeg skal hilse og sige at mange, mange dyr må lade livet – nå, ja og også mennesker for den sags skyld. At kalde bogen en roman vil nok være ret misvisende – jeg tænker at videnskabshistorisk, biografisk (hybrid)roman er det, som dækker bedst. 

Der beskrives en lang række videnskabsmænd og det ikke ufarlige arbejde med deres opfindelser. 

Man fornemmer hele tiden den papirtynde grænse mellem galskab og genialitet. For da J.J. Diesbach sidst i 1700-tallet, lidt ved en tilfældighed, opfandt farvepigmentet Preussisk blåt, lagde han grund til nogle af historiens største malerier – tænk bare på van Goghs ”Stjernenatten”.  Men han åbnede også for andre videnskabsmænds undersøgelse af pigmentet, som ledte til opdagelsen af cyanid, der bl.a. blev brugt til at udvikle skadedyrsbekæmpelsesmidlet Zyklon B i 1920’erne – og som senere blev brugt til at udrydde mennesker i de nazistiske gaskamre.

Mange forskellige naturvidenskaber dykkes der ned i, og begreber som kvantemekanik, singularitet, sorte huller og elementarpartikler hvirvler rundt – begreber som de færreste af os forstår. Men jeg synes ikke man skal lade sig afskrække – jeg er den første til at indrømme, at jeg ikke fatter videnskaben bag! Men han skriver altså godt den unge hollandsk/chilenske forfatter, og jeg er altid begejstret, når man kan mærke det kæmpe research-arbejde, der ligger bag en udgivelse.

Så giv den en chance, og fortæl mig, om du synes den er gal eller genial!

Kære Vibeke

Ja, der gav du mig da virkelig en udfordring, så stor at jeg måtte læse bogen to gange for at have en mening om den. Den er virkelig svær at placere, men biblioteksmæssigt står den jo i skønlitteratur, selv om de omtalte videnskabsmænd har levet og arbejdet hårdt og det fyger med matematiske og kemiske termer. For én som mig, der ikke forstår sig på de områder, skulle jeg lige tygge en ekstra gang på begreber som Schwarzchilds singularitet og Grothendiecks forsøg på at finde ind til ”hjertets hjerte”.

Hvis der er noget bogen viser, er det, at der ikke er langt fra galskab til genialitet. Den lægger ud lige på og hårdt med historien om den jødiske kemiker Fritz Haber, som opfandt kunstgødning, som reddede millioner af mennesker fra sultedøden. Nok en af verdens mest afgørende opfindelser, hvilket jeg ikke anede. Men det var også Haber, der udviklede brugen af de giftgasser, som blev brugt i skyttegravene under 1. Verdenskrig og til Zyklon B. Habers kone begik selvmord i skam over de frygtelige følger af hendes mands opfindelser og efter 2. Verdenskrig blev han erklæret krigsforbryder og flygtede til Schweiz. Her modtog han snart Nobelprisen i Kemi for sin opfindelse af kunstgødning og så kan det da snart ikke være mere modsætningsfyldt. Gal eller genial – hvem har ret?
  Andre geniale/gale videnskabsmænd, som jeg aldrig havde hørt om, er matematikeren Alexander Grothendick, som to gange revolutionerede matematikken og herefter vendte den og verden ryggen og endte sine dage som en ensom og kutteklædt munk, fastende og med langt skæg, i en afsides fransk landsby. Og den tyske astronom Karl Schwarzschild, som var den første til at løse Einsteins relativitetsteori – ligninger som Einstein selv anså for uløselige! Og det mens Schwarzschild lå i skyttegravene under Første Verdenskrig og led af en voldsom hudsygdom, som tog livet af ham.
  Der bliver omtalt mange flere nørdede videnskabsmænd, som befandt sig mellem fornuft og vanvid og ved hjælp af ligninger, molekyler og sorte huller kæmpede med at løse de største gåder. Det kostede dem relationer, helbred og sågar deres liv, når de indimellem brugte sig selv som forsøgskaniner. F.eks. spiste matematikgeniet Alan Turing i 1954 et æble, der var forgiftet med cyanid – og døde.

Bogen var egentlig ret nem at læse, når jeg så bort fra alle de ting, jeg ikke forstod. Labatut har et meget flydende sprog og kan gøre svært tilgængeligt stof spiseligt. 

Man må sige, han har lavet en grundig research og jeg har fået lyst til at dykke ned i videnskabsmændenes liv og læse mere om dem. Tak fordi du udfordrede mig med en bog, jeg ellers ikke ville være kommet i nærheden af.

Tidligere bogdueller