Samfundsdystopi - Den Sorte Enkes By

1.    Hvad er bogens bud på en mulig fremtidsstruktur?

Laura svarer:

”Rød og blå – Den sorte enkes by” inviterer læseren ind i et rum, hvor verden uden for murene er til dels ukendte. Det beskrives, at verden er fyldt med brutalitet som krig og kaos, men ud over det virker verden uden for murene ubeskrevet, lidt som en ødemark med spredte byer indimellem. Bogen fokuserer i stedet på, hvad der foregår i byen Viduana, hvor sikkerheden er høj, og hvor kvinder og mænd stort set lever adskilt. Det er en fremtidsstruktur, der bygger på et samfund, som er styret ved ekstrem brug af kontrol, overvågning og lovgivning. Her er det kun tilladt at være et frit individ på samfundets præmisser, hvilket vil sige, at enhver form for af afvigelse bliver straffet hårdt gennem alt fra ydmygelse, vold og dødsstraf. I bogen beskrives en samfundsstruktur, hvor tre magtfulde kvinder fremhæver kvindekønnet som mere værdifuldt og illustrerer modsat mandekønnet som et farligt og aggressivt køn. Men det viser sig, at borgerne i byen ikke nødvendigvis er enige i, at tingene bør blive gjort på denne måde, særligt den yngre generation.

Sofie svarer:

Bogen skildrer en dystopisk fremtid i byen Viduana, hvor tre enker har etableret byen, for at beskytte kvinder og bevare roen i en kaotisk verden. En verden, hvor mænd, vold(tægt), kriminalitet og mord hærger. I Viduana lever mænd og kvinder adskilt, og enkerne har nedskrevet 10 bud, der skal sikre freden mellem de to køn. 10 strenge regler, som dikterer, hvordan du skal leve, arbejde og dø. Det er dog tydeligt, at denne opdeling er langt fra ideel, da den også fører til undertrykkelse og kontrol. For eksempel er forelskelse forbudt, kvinder ses som evigt-fødende, drengebørn tages fra deres mødre, og ethvert forsøg på flugt straffes med alt fra ydmygelse i gabestokken til døden. Det er en skræmmende tanke, for der er flere paralleller, der er tydelige i flere valg, der tages i dag, og som påvirker, hvordan samfund bygges op. Her tænker jeg på resultaterne af det amerikanske valg, og hvor man ikke kan undgå at blive bekymret for kvinder, homoseksuelle og andre minoritetsgruppers rettigheder og beskyttelse i den nære fremtid.

2.    Hvordan får bogen dig til at tænke om din egen fremtid?

Laura: 

Personligt virker fremtidsscenariet i bogen usikkert, fordi den i min optik anvender virkemidler, som indopererer bagud-anskuende synsvinkler set ud fra et vestligt blik. Verden virker lukket og anerkender ikke menneskets individualitet og særlighed, som jeg syntes er der, hvor det vestlige samfund blandt andet er utrolig beundringsværdigt. Det får mig derfor til reflektere over, om vi i bytte for vores sikkerhed i det nuværende samfund også kan komme til at tillade en øget kontrol og lovgivning, hvor vi giver afkald på vores menneskelige og personlige frihed. Det får mig i hvert fald til at tænke, at det er vigtigt at overveje, hvad der faktisk vil gavne os mest som individ og fællesskab i sidste ende, for vil mere kontrol og lovgivning ikke netop skabe en øget mistillid og kynisme, som jo egentlig er det vi prøver at undgå - dermed en ond cirkel. Det er en tanke, der også belyses i bogen, da folk udefra er desperate for at komme ind i byen, hvor sikkerheden bag muren er det dyrebareste og den eneste chance de har for at få et godt og trygt liv. Men er diskriminationen af mænd den rigtige konflikt i dette samfund? Og vigtigst af alt, når det ikke er tilladt at forlade byen, er det så ikke bare et stort fængsel?

Sofie svarer:

For mig virker bogens fremtidsperspektiv som en overdreven skræmmetaktik, som leger med ideen om, hvad der kan ske, hvis kvindeundertrykkelse og mangel på ligestilling eskalerer. På lige fod med Margaret Atwoods ”Tjenerindes fortælling” formår ”Rød og Blå – Den sorte enkes by” at føre ens tanker hen på, hvordan køn tænkes i dag, og hvordan køn i mange etablerede vestlige samfund stadig, er underlagt en bestemt rolle, ulighed eller skævvridning i forhold til magt og betydning. Det er tanker, der sætter fantasien i gang og får en til at tænke på ”hvad nu hvis…”.

Særligt får bogen mig til at reflektere over, hvor vigtigt det er at værne om vores friheder og rettigheder. Når jeg ser, hvordan karakteren Emma må skjule sin hemmelighed for at overleve, bliver jeg mindet om, hvor skrøbelige vores friheder kan være, og hvor hurtigt de kan tages fra os.

3.    Hvilke egenskaber er det vigtigt at have for at kunne overleve?

Laura svarer: 

For at overleve i Viduana er det vigtigt, at man formår at indordne sig samfundsstrukturen. Man skal overholde de fastsatte mønstre for, hvad skaberne af byen tænker om det gode liv – det gode liv, der sikrer byens overlevelse. Man skal overholde en lovgivning, der ikke tænker på individets frihed, men som eksisterer for at sikre byens overlevelse og orden. Det er nemmere at overleve i byen, hvis man er kvinde, men begge køn er udsat i byen grundet de ekstremt invaliderende menneskelige bekostninger, som det koster og kræver for at leve i byen. Særligt da man ikke kan få sin frihed igen, da det er ulovligt at forlade byen.

Det er ikke muligt at beskrive, hvad der skal til for at overleve i verden uden for byen, da samspillet mellem byen og verden udenfor ikke er beskrevet nok til at kortlægge forskellene.

Sofie svarer:

I Viduana er der nogle meget skarpe regler, De 10 Bud, man skal efterleve for at få lov til at bo i byen. Afviger man fra reglerne, straffes man med ydmygelse, tortur eller døden. Det er derfor afgørende, at man kan forstå den struktur, byen er bygget op om, og er villig til at ofre sin frihed for byens bedste. Byen er skabt for at beskytte kvinden, og det er også tydeligt, at det er kvinden, der har de bedste levevilkår i byen. Mændene forvises til mændenes lejr, hvor de lever under slavelignende forhold og i princippet arbejder sig til døde, og hvor det også forventes, at de er villige til at skænke deres liv for byen.

4.    Hvilke samfundskritiske pointer fremsætter bogen?

Laura svarer:

Bogen fremsætter forskellige samfundskritiske temaer, blandt andet religion. I Den Sorte Enkes by fremsættes en lovtekst med inspiration i de ti bud, og for mig virker det som en kritisk reference til religion og trossamfund. Lovgivningen bruges af magthaverne i byen, Viduana, til at kontrollere befolkningen i en sådan grad, at den menneskelige biologi styres med hård hånd for at sikre byens fortsatte overlevelse. Lovgivningen følges blindt af størstedelen af befolkningen på trods af, at det ikke giver logisk, biologisk eller følelsesmæssig mening. Religion har i tusinder af år ført til øgede uoverensstemmelser, kontrol og berøvet menneskers frihed, og på samme måde ses i bogen, at et sådan øget overvågningssystem, som lovgivningen er, både kan beskytte individer og samtidig fjerne den tillid, som borgeren har til systemet og hinanden. 

En anden samfundskritisk pointe bogen skildrer er, hvordan byen holder befolkningen indespærret med den forklaring, at det er det sikreste sted i verden. Byen og dens magthavere sælger fred for frihed uden mulighed for at skifte mening. Man vier sit liv til byen og dens regler i et desperat forsøg på at overleve, hvorefter systemet misbruger en til deres egen fordel. Dette leder igen hen til det øgede kontrol og overvågningssamfund vi ser flere steder i dag. I bogen er det bare sat på en spids ved konkret at belyse, hvordan bestemte uddannelser eller menneskelige egenskaber kan sikre beskyttelse, mens andre med fx skader eller andre sårbarheder slet ikke lukkes ind i byen, fordi de ikke kan leve op til De 10 Bud.

En sidste pointe, jeg vil belyse, er kønsopdelingen. Kønsdebatten er et enormt svært emne at debattere pga. emnets skrøbelighed og historiske baggrund, men på trods af dette er det forsat et vigtigt tema at dykke ned i. For hvad sker der i bogen, når mændene som det ‘svage’ køn bliver pålagt en bestemt type adfærd? De tildeles en bestemt ’sandhed’, de ikke kan bryde. Det er en vigtig del af kønsdebatten, da denne opdragelse sker på tværs af køn, og mange finder svært at rumme de mere flydende køn. Personligt mener jeg, at der skal være en forståelse og respekt for kønnenes biologiske aspekt, som skal anerkendes som det, det er – biologisk og naturligt for vores menneskerace, men som samtidig varierer individuelt. Samtidig er der en adfærdsmæssig og personlig tilgang, som skal forstås gennem et miljømæssigt perspektiv. For alle mænd er ikke voldelige, alle kvinder kan/vil ikke have børn, ikke alle drenge kan lide fodbold og ikke alle piger interessere sig for Make-up osv. Vi er alle komplette mennesker som rummer, mange forskellige sider. Men når et samfund pålægger et køn et tankesæt eller en adfærd kan det blive for låst. Sådan hænger det biologisk, adfærdsmæssigt og følelsesmæssigt ikke sammen – For der er er de biologiske køn, men der findes lige så mange variationer af mennesket, som der er mennesker på jorden - og det kan og skal ikke kontrolleres.

Sofie svarer:

Bogen fremsætter en skarp kritik af totalitære regimer og kønsdiskrimination. Borgerne i Viduana er underlagt De 10 Bud, som bliver nærmest som en religion, borgerne skal leve efter. Det bliver tydeligt, hvordan religion i virkelighed misbruges til at udøve mangt, kontrol og undertrykkelse, som kan ødelægge menneskelige relationer og skabe et samfund præget af frygt og mistillid. Den sorte enke er en af byens tre grundlæggere, og som styrer byen egenrådigt. Deres kontrol undertrykker befolkningen i en sådan grad, at når den sorte enkes eget barnebarn, Emma, flytter ind hos hende, er det ikke et hjem med åbenhed og frihed. Emma skjuler en hemmelighed, som kan koste hende livet, og den hemmelighed bliver et eksempel på, hvordan den ekstreme kontrol og undertrykkelse præger samfundets og borgernes relationer til hinanden. 

Derudover sætter bogen fokus på individets kamp for frihed og retten til at bestemme over eget liv. Særligt bruges kønsdiskrimination til at styre byens borgere, og hvordan de skal bidrage til byens struktur. I Viduana lever mænd og kvinder strengt adskilt. Clara, en af hovedpersonerne, bor i kvindernes kvarter og er tvunget til at deltage i forplantningspligten, mens Silas lever under slavelignende forhold i mændenes kvarter. Begge drømmer om at ændre byen og opnå personlig frihed, men det kræver store ofre. 

5.    Hvilke følelsesmæssige reaktioner fremkalder bogen og hvorfor?

Laura svarer: 

Bogen fremkalder flere reaktioner hos mig –på den ene side virker scenariet helt absurd og umenneskeligt, og på den anden side kan scenariet, hvor man allerede bor i byen, være at foretrække frem for verden udenfor, hvis den er fyldt med krig, død og rædsler. Men jeg skriver også ud fra perspektivet om, at jeg er kvinde, og mændenes side af byen virker knap så indbydende; Byen frarøver dig den kærlighed, omsorg og nærhed, som man kan føle til andre mennesker og samtidig udskammer den, der ikke har det samme køn. En ven, en kæreste/ægtefælde, en forælder, en søskende, en søn/datter osv. Og hvad er livet egentlig uden alt dette? Men vil den frihedsberøvelse være det værd, hvis du og din familie kan blive garantere sikkerhed på trods af personlige omkostninger? Det er et spørgsmål jeg ikke kan svare på, men det er klart værd at reflektere over.

Sofie svarer: 

For mig er det særligt, hvordan kønsopdeling og –diskrimination bruges til at udøve magt og kontrol, der vækker flest følelser hos mig. Det er en magtstruktur, der skaber sociale uligheder og undertrykker begge køn. Kønnene bliver tillagt en fast forståelse, som skal definere mennesket betydning i samfundet. Det er ikke individet, der er vigtig, det er dets køn. Det er især tydeligt i Claras tvungne deltagelse i forplantningspligten, Silas' slavelignende forhold i mændenes kvarter og at drengebørn skal overgives til Mændenes kvarter. Selv om det er ekstreme skildringer, som vi ikke kun ser beskrevet i bogen, henleder den alligevel tankerne hen mod uligheder og kønskontrol, som vi oplever på verdensplan. Her tænker jeg for eksempel på abortdiskussioner, pigers ret til skolegang, drenge og mænds tvungne militærpligt.

Find lignende litteratur om Samfundsdystopi: