Pandemi - Station 11

1.    Hvad er bogens bud på en mulig fremtidsstruktur?

Sofie svarer:

”Station 11” præsenterer en fremtid, hvor en dødelig influenza-pandemi, kaldet ”Georgien-influenzaen, har udslettet størstedelen af verdens befolkning. Den verden, der står tilbage, er præget af en sammenbrudt civilisation og teknologi, hvor de overlevende lever i små isolerede samfund uden moderne teknologi og andre moderne bekvemmeligheder. En central del af den nye struktur er en omrejsende teatertrup, kalde ”The Traveling Symphony”, der opfører Shakespeare-stykker og musik for de overlevende samfund. Deres motto er ”overlevelse er ikke nok”, fordi de mener, at kunst og kultur er essentiel for at bevare menneskeligheden og håb, når alt andet virker tabt. 

Igennem ”The Traveling Symphany” møder vi undervejs flere bud på forskellige magtstrukturer og lederskaber. For eksempel møder vi Profeten, der bruger religion og frygt til at kontrollere sine tilhængere. Andre samfund forsøger at genopbygge en form for demokrati og samarbejde, hvor fællesskab og gensidig støtte er afgørende for overlevelse. Fælles er dog, at menneskeheden må genopfinde sig selv og finde nye måder at leve på, men hvor kunst og kultur er afgørende for at bevare håb og menneskelighed.

Laura svarer:

Bogen er så vidt en klassisk pandemidystopi, hvor en altødelæggende influenza, har udslettet det meste af jordens befolkning. Men den adskiller sig ved, at den holder sit fokus på det menneskelige behov for kultur såsom skuespil, musik, kunst, bøger og tegneserier, for at finde mening med livet. Fremtidsstrukturen bygger på den grundsten, at alt teknologi som vi kender den i dag, er brudt sammen. Det er for eksempel svært at kende den konkrete dato, fordi det i dette samfund efter influenzaens rasen, kræver et særligt system at holde trit med det. Bogen er ligeledes interessant, fordi tiden skifter mellem, kort tid før influenzaens opståen, lige efter influenzaens udbrud og omfang bliver kendt blandt befolkningen, og så de ruiner samfundet ligger i, i årene efter influenzaen. 10-20 år efter civilisationen brød sammen er der faldet lidt mere ro på, hvor man før bare ville have skudt hinanden i frygt, men 10-20 år efter er det muligt at tale sammen. Men det er hele tiden med kulturen for øje, at vi følger de forskellige tidsperspektiver. Alt fra teaterforestillinger, fester i Hollywood og skabelsen af en tegneserie, som lægger navn til denne bog.
Man følger symfonien, som ønsker med deres sang og skuespil, at skabe en fortryllelse i en hård og krævende verden.

2.    Hvordan får bogen dig til at tænke om din egen fremtid?

Sofie svarer:

I bogen følger vi to tider, der væver ind og ud af hinanden. Vi følger tiden fra pandemi-udbruddet og de efterfølgende 48 timer og igen tiden 15 år efter pandemien, hvor det bliver tydeligt, at verden for evigt er forandret. Det er en skræmmende tanke, hvor skrøbelig vores samfundsstruktur er, og hvor hurtigt alt kan ændre sig, når sygehusvæsenet, beredskabet og teknologi bryder sammen. Vores eksistensbetingelser er i dag afhængige af teknologi og moderne bekvemmeligheder, og mange vil ikke vide, hvordan de skal agere uden de goder. Hvilke færdigheder vil jeg for eksempel have, hvis jeg skulle overleve i en verden uden elektricitet, teknologi, rindende vand og mad hentet direkte fra købmanden? Samtidig følger vi tiden 15 år efter pandemien, hvor nye samfund er opstået, og hvor vi følger teatertruppen ”The Traveling Symphany”, der minder os om, hvor vigtigt det er at finde skønheden med livet igennem kunst og kultur. Det er en smuk tanke, at vi må bevare håb, skønhed og kærlighed, selv om verden virker sort, og det er en tanke, jeg håber, jeg kan tage med videre både i min nutid og fremtid. 

Laura svarer:

Bogen får mig til at tænke på, hvor hurtigt og hvor altomspændende, det samfund og system jeg kender, kan kollapse. Det gør mig opmærksom på, hvor skrøbeligt det hele er, og hvor hurtigt man kan miste de mennesker og de ting man finder mening i. Men selvom det er menneskeligt at skabe, kreere og nyde kunst og kultur, skal man i dette univers stadig arbejde for at finde mad, komme videre på sin rejse og der arbejde, som skal klares for at kunne holde sig i live. Samtidig er det vigtigste, at man holder sammen, selvom man måske er meget forskellige af natur eller har andre indbyrdes udfordringer. For bare det, at man har nogle pålidelige mennesker omkring sig, betyder alt i denne usikre og sårbare verden. Det får mig samtidig til at reflektere over at være taknemmelig for de små ting, jeg har og faktisk anvende den mulighed, jeg har for lige nu at kunne skabe plads til nogle ting, jeg ikke giver nok næring. Her tænker jeg igen på bogens skildring af teknologi vs. “kultur”. Lige nu er vi omgivet af teknologi hver dag, og langt de fleste bruger meget tid foran vores computerskærme og er for afhængige af vores mobiltelefoner. Virkelighedens grænser bliver hele tiden mere utydelige med brugen af sociale medier, AI, ultraforarbejdede fødevare med uigennemskuelige ingredienser osv. Derfor var denne bog en øjenåbner for mig til virkelig at få kigget på og justeret på de ting for at få det liv, jeg drømmer om. Som fx at bruge en halv time mindre på at scrolle på telefonen og i stedet bruge tid på at skrive på min bog eller nyde en kop te på altanen uden andre stimuli eller tekniske virkemidler. Det kunne også være at bruge lidt ekstra tid, på at bage en kage, med ordentlige råvarer fremfor for at købe en citronmåne, der kan holde sig i flere år, fordi den er fyldt med kunstige tilsætningsstoffer. Det er vigtigt at gøre det, man virkelig holder af at gøre og som forbinder en til det, det vil sige at være menneske.

Jeg har omskrevet dette citat fra bogen, fordi det var det oprindelige citat, der foralvor gjorde indtryk på mig i forhold til ovenstående.

“Jeg er ikke ulykkelig, men hvornår har jeg sidst nydt mit arbejde? Hvor længe er det siden noget har bevæget mig? Hvornår har jeg sidst ladet mig rive med og blive inspireret?” 

3.    Hvilke egenskaber er det vigtigt at have for at kunne overleve?

Sofie svarer:

En af de mest fremtrædende egenskaber, som bliver klart allerede i starten af bogen, er evnen til at tilpasse sig hurtigt skiftende og ofte fjendtlige omgivelser. Vi møder Jeevan, der hurtigt forstår situationens alvor og formår at isolere sig, inden det er for sent og klarer sig igennem den første tid, hvor pandemien og smitten er på sit højeste. 15 år senere følger vi Kirsten, der med teatertruppen møder mange mennesker og samfund, hvor de hurtigt må læse situationen og indordne sig bestemte samfundsstrukturer og måder at agere på. De har fundet en måde at leve på, hvor samarbejde og fællesskab vægtes højt. De hjælper hinanden, deler ressourcer og giver hinanden både fysisk sikkerhed og en følelse af tilhørsforhold. De har et fælles formål, som hjælper dem med at finde lys og håb i en mørk tid. De rejser rundt mellem små samfund for at vise, at kunst og kultur er en vigtig kilde til at finde mening med livet. De opfører Shakespeare-stykker og musik fra en tid, der gik tabt for at minde sig selv og andre om, hvad vil det vil sige at være menneske.

Laura svarer

En væsentlig egenskab for at kunne overleve, på tværs af de forskellige tidsperioder, er at kunne omstille sig hurtigt og i samme omfang træffe afgørende beslutninger, når det kræves. Samtidig er det at overleve baseret på held; bliver du smittet eller ej, er ikke alene op til dig. Men som Jeevan i bogen, reagerer han hurtigt og formår at holde sig i live ved at træffe en beslutning hurtigt og uden omtanke for, hvad det kan have af betydning for andre. Samtidig kræver det generelt, at man bliver nødsaget til at træffe nogle egoistiske beslutninger for at rede sig selv og dem han holder af, hvilket for mange kan være enormt hårdt og grænseoverskridende men nødvendigt i sådan en krisetid, hvis man vil overleve. 

Men hvem er så de heldige/uheldige - handlekraftige/opgivende - kloge/dumme i sådan en situation, og har det overhoved betydning for udfaldet? Og er det hele så sort/hvidt? Samtidig skal man have allierede og venner for at kunne overleve, men kan man kende venner fra fjender, når en pandemi raser og alle prøver at overleve og passe på dem de elsker, hvem kan man egentlig stole på? 

Når vi følger Kirsten og teatertruppen, bliver det særdeles vigtigt at kunne klare sig i forhold til basale færdigheder - mad, huslys, vand osv, når de er på farten. Og samtidig kunne tilpasse og indordne sig forskellige byers præmisser og leveregler/standarder for at overleve (Profeten/sekt, demokratier, udbrændt ferieby osv. Nogle byer har biblioteker mens andre lever selvforsynende og andre styres med hård hånd). 

4.    Hvilke samfundskritiske pointer fremsætter bogen?

Sofie svarer:

En af de mest fremtrædende samfundskritiske pointer i bogen er vores afhængighed af teknologi og moderne bekvemmeligheder. Efter pandemiens udbrud bryder al elektricitet og teknologiske hjælpemidler sammen, og overlevende må lære at klare sig uden. Det bliver klart, at vores behov for forbrugerisme og materialisme har betydet, at vi har taget disse ting for givet, og hvordan vores liv vil ændre sig drastisk uden dem. I en verden, hvor de fleste materielle goder er forsvundet, bliver det klart, hvor lidt de reelt set betyder. Vi oplever i bogen, at de overlevende finder glæde i samvær, fællesskaber og kunst og kultur frem for materielle ejendele. Vi bliver nødt at finde det, der giver os glæde og lys i livet uden moderne teknologi.

Laura svarer:

Bogen fremsætter flere samfundskritiske vinkler. Den mest essentielle er, at vi i dag er så forbundet til teknologien, at hvis den bryder sammen, vil de fleste få svært ved at overleve, selvom en pandemi ikke rasede. For hvordan skaffer vi mad, vand, bygger husly, skaber ting, helbreder skader osv? Vi er blevet så forblændede af teknologien og dens goder, hvor det nemme, hurtige og unødvendige ses som en luksus og som en måde at vise velstand på, at vi tillægger det mere værdi end at leve og overleve som mennesker, hvor vi udvikler os og blive klogere. De fleste af os er så fyldt op på stimuli og stress i denne globaliserede verden, at vi ubevidst nedprioriterer vores forbundethed til os selv, hinanden og den verden vi lever i. Vi mister kontakten til det der er vigtigt og kan skabe en positiv forandring til fordel for at virksomheder, og magtfulde mennesker ejer os gennem afhængigheder af kunstige stimuli såsom tilsætningsstoffer i fødevare, uopnåelige og kunstige skønhedsidealer, forbrugerisme, samt de sociale medier, der konstant bombarderer os med indtryk og ’fake news’. Men samtidig sætter bogen fokus på, hvad der så er tilbage, når den teknologi, hele vores moderne samfund er bygget op omkring, bryder sammen. Vores betalingssystem, vores sundhedssystemer, arbejdsgange hvor alt er digitaliseret, vores måde at producere fødevare på samt vores måde at bo og leve på - er alle nemme ting at tage for givet. Men hvis teknologien forsvinder, hvad skal vi stille op? Det tror jeg det er de færreste af os, der har forståelsen og kompetencerne til at vide pt. Er vi blevet en form for hovedløse høns? 

Samtidig er en af bogens skarpe pointer, hvor vigtigt det er at finde mening i det unødvendige. For ikke alt behøver at være produktivt, poleret og perfekt hele tiden, det er heller ikke en del af menneskets natur. Bogen fremlægger nemlig også, hvor menneskeligt og værdifuldt kultur, kunst og kreering egentligt er. Hvordan det netop kan bruges til at skabe mening og lys, når mørket og usikkerhed hersker. Så bogens pointe i mine øjne er hele tiden at finde balancen mellem det nødvendige og unødvendige, hvor det væsentlige lægger i at træffe selvstændige og personlige valg, som bidrager til følelsen af at være menneske – ikke en hovedløs høne. 

5.    Hvilke følelsesmæssige reaktioner fremkalder bogen og hvorfor?

Sofie svarer:

Fordi vi i bogen hele tiden svæver imellem to tider, oplever man en blanding af melankoli, nostalgi og håb. Når vi følger teatertruppen ”The Traveling Symphany” møder vi mennesker, der sammen mindes anekdoter, små detaljer og øjeblikke fra den tidligere verden, bliver vi mindet om de ting, vi tager for givet i vores dagligdag, og vi bliver konfronteret med tanken om, hvor hurtigt og uventet livet kan ændre sig, og hvor meget vi kan miste på kort tid. Samtidig formår bogen at vække håb og inspiration på trods af en ellers dyster setting. Igennem ”The Traveling Symphany” bliver vi mindet om menneskets enestående evne til at finde mening og skønhed i selv de mørkeste tider. Vi lærer, hvor vigtig det er at finde fællesskaber, et fælles formål og at støtte op om hinanden. ”The Traveling Symphany” bliver et symbol på sådan et sammenhold, der sammen forsøger at vise andre, hvordan kunst og kultur er en kilde til håb og medmenneskelighed.

Laura svarer:

På trods af bogens dystre og mørke univers føles bogen ikke som en helt klassisk dystopi, hvor der ofte er fokus på elementer af jordens undergang mange år ude i fremtiden. Som læser føles denne bog nærmest lidt hyggelig og sjov med de mange referencer til nutidens verden, selvom bogen handler om en pandemi, der har udslettet det meste af menneskeligheden, og hvordan man så lever videre i en næsten ødelagt verden. Men det at bogens karakterer formår at finde håb og mening gennem noget så genkendeligt, som kultur, teater og musik, føles det næsten som om man følger en gruppe venner på turne gennem Nordamerika.

Følelsesmæssigt har bogen fået mig til at reflektere over, hvad det vil sige at være menneske, og hvordan jeg netop kan komme tættere på den menneskelighed, selvom vi lever i en globaliseret verden, hvor der er fokus på effektivisering, teknologi og at opnå perfektion. Hvordan kan jeg selv være med til at vende mit eget liv til at blive mere langsomt, nærværende og meningsgivende både i hverdagen men også med mulighed for bedre at kunne klare mig selv, ved at kunne træffe egne selvstændige beslutninger og ikke lade mig påvirke for meget af nogle der bare ser mig og mine nære som et nummer i rækken. 

Det handler om at finde mening og lys selv i de hårdeste tider 

Find lignende litteratur om Pandemier: