Klimadystopi - Vulkanvinter

1.    Hvad er bogens bud på en mulig fremtidsstruktur?

Sofie svarer:
I Vulkanvinter bliver jordens klima drastisk forandret. Efter et voldsomt vulkanudbrud i det sydlige Asien er det nordlige Europa omsluttet af en ny istid og er blevet ubeboelig. 30 år senere er overlevende flygtet sydpå til et klima, der er mere levedygtigt og har samlet sig i nye fællesskaber. Men som nye samfund opstår, starter kampen om magten. Hvor nogle samfund finder deres eksistensbetingelser i isolation i naturen, er andre bygget på slaveri, militærmagt og politisk hierarki.

Laura svarer:
Bogen fremsætter forskellige bud på, hvordan en fremtidsstruktur kan se ud også for den enkelte person. Den skelner blandt andet mellem individets sociale klasse, om personen bor i en by eller er isoleret i naturen, eller hvorvidt individet har brugbare kompetencer, som er livsnødvendige for overlevelse i et barskt miljø. Strukturen er hovedsageligt bygget op omkring et handelssamfund, som dog bliver misbrugt og derved skaber splittelse, magtkampe og frygt i en tid, hvor sammenhold måske er alfa og omega for overlevelse.

2.    Hvordan får bogen dig til at tænke om din egen fremtid?

Sofie svarer:
For mig er Vulkanvinter et realistisk bud på, hvordan verden vil se ud efter en klimakatastrofe. Klima har længe været et højaktuelt tema, og efter Beredskabsstyrelsens anbefalinger om nødberedskab virker klima-dystopi skræmmende realistisk. Igennem karakteren Pandora viser bogen, hvad der skal til for at overleve, som rækker ud over nødberedskabsplaner og mad- og vandlager.

Laura svarer:
For mig skaber bogen både realistiske og urealistiske scenarier. Dog ser jeg det som noget positivt, for hvem ved egentlig præcist, hvad klimakrisen fører med sig af nye virkeligheder. Vil nogle af de begivenheder, vi lige nu står over for som levende væsner på jorden overhoved være til at overleve? For hvad vil voldsommere vejr, havdød, Amazonasregnskovens kollaps, hyppigere oversvømmelser og altødelæggende skovbrande, den sjette masseudrydelse, massive temperaturstigninger eller en potentiel istid kunne føre med sig af konsekvenser? Jeg ser ikke, at det kun er en enkeltstående begivenhed som netop et vulkanudbrud, vi står med som vores største trussel, men at der derimod kommer et såkaldt ‘tipping point’ som får hele korthuset til at kollapse. Og hvordan vil sådan en fremtid se ud? Mere realistisk udpensler bogen, hvordan et enkelt naturfænomen kan ændre alt selv i en moderne verden, og hvordan naturen i sidste ende har magten over os alle sammen. I bogen bliver det levende beskrevet, hvordan mennesket endnu engang går tilbage til mere primitive metoder for at overleve og skabe sig et bæredygtigt liv i pagt med naturen.

3.    Hvilke egenskaber er det vigtigt at have for at kunne overleve?

Sofie svarer:
Pandora og hendes far har skabt sig et godt liv i bjergene, hvor de lever isoleret og af naturen, men det har ikke altid været sådan. Før Pandora levede hendes far i en ikke-længere etableret verden, der krævede andre essentielle egenskaber for at overleve i en ny og barsk virkelighed. En af de vigtigste egenskaber er et mentalt overskud. Igennem Pandoras far og senere Pandora selv ser vi, hvordan evnen til at bevare roen i pressede situationer eller forstå, hvordan det at navigerer i et politisk magtspil, kan være forskellen mellem liv og død. Det kan være, hvordan man forholder sig til nye bekendtskaber, skabe alliancer, hvilken viden man deler eller hvis ens grundlæggende eksistensbetingelser forsvinder såsom mad og vand. Det leder mig hen til næste vigtige egenskab; praktiske færdigheder. Det liv Pandoras far har skabt i bjergene har krævet hårdt arbejde, som han kun har kunnet opnå ved at bruge sin viden om førstehjælp, at bygge læ, finde og rense vand, gå på jagt og tænde ild.

Laura svarer:
Jeg ser at evnen til at tilpasse sig et nyt og foranderligt miljø, som en af de vigtigste nøgler til overlevelse i dette univers. Derudover er evnen og muligheden for at få etableret et stærkt fællesskab, hvor man hjælper hinanden og kæmper for hinanden med de ressourcer man har til rådighed, vigtig. Gennem Pandora og hendes fars historie får jeg syn for, hvor vigtigt det er at kunne kæmpe for egen overlevelse og dermed være både fysisk og psykisk stærk. Jeg ser det uundgåeligt, at man skal lære at skaffe sig mad, vand, husly og hvordan man selv kan behandle mindre skader. Et spørgsmål, som gør mig yderligere nysgerrig efter at have læst bogen, er hvor stærk ens selvopholdelsesdrift er, når man bliver udsat for en krisesituation som denne. Hvor meget kan man se smuldre for øjnene af en, og hvor mange mennesker kan man holde til at miste, før man giver op? Jeg ser det derfor som altafgørende for overlevelse, at individet hele tiden formår at udtænke sig nye mål og holde sig i live på den præmis om, at det skal lykkes at skabe de nødvendige forandringer for at få et bedre liv, for ikke at gå til i forsøget på overlevelse. Man skal aktivt finde noget at leve for.

4.    Hvilke samfundskritiske pointer fremsætter bogen?

Sofie svarer:
Christian Engkilde fremhæver flere samfundskritiske pointer i bogen; især omkring klimaændringer og deres konsekvenser for menneskeheden. Når vi i bogen læser om en verden, der er blevet ødelagt af et supervulkanudbrud og med det voldsomme klimaændringer og samfundets kollaps, leder det tankerne hen på, hvordan vi i dag håndterer klimakrisen, og hvilken fremtid vi står overfor. Ligner den verdenen i bogen, vil så voldsomme klimaændringer føre til ødelæggelse af civilisationen og tvinge mennesker til at overleve under barske forhold og i en verden præget af vold og politiske magtkampe.
Laura svarer:
I bogen fremsættes der flere samfundskritiske pointer, som både indbefatter den nuværende håndtering af klimakrisen, og det kollaps sådan et konkret vulkanudbrud eller anden naturkatastrofe kan medføre. Samtidig påpeger bogen kritiske elementer i forhold til menneskets tendens til at hæve sig selv over naturen, og at vi derved fremstår som en art, der kan styre naturens gang og adskille os selv fra det, som faktisk har skabt os, og som fortsat er en altafgørende kilde for menneskets overlevelse som art. Det bliver tydeligt, at det skaber kaos, og at verden ikke ser ud til at være forberedt på at sådan en lignende katastrofe. Dette samtidig med at det er kendt viden, at vi på jorden har omkring 20-25 aktive supervulkaner, så sådan en fremtid er selvfølgelig dystopisk men ikke fantasi. Derudover er der samfundskritiske vinkler angående verdens magtbalancer, demokrati, beskyttelse af individet og hele befolkningsgrupper samt de civiles position i en politisk styret dagsorden.

5.    Hvilke følelsesmæssige reaktioner fremkalder bogen og hvorfor?

Sofie svarer:
For mig er det særligt fortællingen om tiden lige efter vulkanudbruddet, der vækker de største følelser. De levevilkår, vi har opbygget vores samfund op omkring, kan pludselig tages fra os; vores landbrug, fødevareproduktion og medicinalindustri kan forsvinde, og som i bogen ikke genoprettes, fordi vores klima ikke længere gør det muligt. Tanken om, at jeg ikke kan beskytte min familie og sikre, at de har, hvad der skal til for, at der er sunde, glade og mætte, skræmmer mig.

Skruer vi tiden længere frem, ser vi, at menneskehedens uskyld er væk, og man kan ikke længere stole på det gode i folk. Der er særligt en scene, der ramte dybt. Det var på mange måder ubehageligt at læse, men overordnet handlede det om, hvor langt mennesket vil gå for at få magt, og hvad der sker, hvis magt lander i de forkerte hænder.

Laura svarer:
Bogen fremkalder mange følelser om både en kold, ond og hård verden men samtidig om, hvordan venskab, kærlighed og familiebånd stadig kan eksistere på trods af denne kynisme. Dog skal jeg da også være ærlig og sige, at det gør mig meget frygtsom at tænke på en virkelighed, hvor klimaet ikke er mildt og gør jorden så fredelig og beboelig, som den har været fra mennesket blev skabt og helt op til for nylig, og at det er noget vi som menneskeart selv har skabt. Det gør mig trist til mode, hvordan mennesket kunne have skabt paradisets have på jorden, men i stedet vælger at ødelægge den med sin destruktivitet og magtbegærlighed - jeg kan skamme mig over at være menneske, når jeg har disse briller på. Jeg håber så inderligt, at kærligheden til hinanden, til den natur som har skabt os og til den jordklode, vi alle kalder hjem, vil blive vores holdepunkt i fremtiden for at skabe de bedste betingelser for et godt liv på jordkloden, vulkanudbrud eller ej. Men jeg frygter at de forkerte mennesker har andre planer, ligesom i bogen.

Find lignende litteratur om Klimadystopi: